WordPress
Stripe som betalingsløsning til Woocommerce
Skrevet af Michael

Stripe er en betalingsgateway, der muliggør online betalinger på din Woocommerce webshop. Stripe er en pålidelig og sikker betalingsmetode, der gør det muligt for dine brugere at betale på din hjemmeside med deres kreditkort eller andre betalingsmetoder.

Hvordan fungerer Stripe?

For at bruge Stripe skal du først oprette en konto hos Stripe og aktivere modulet på din WordPress installation. Dette kan gøres ved at installere pluginet Stripe og følge den trin-for-trin guide, der følger med.

Stripe giver samtidig flere muligheder såsom oprettelse af abonnementer, genoptagelse af transaktioner og opkrævning af engangsbeløb, som er standard i de fleste webshops. Det er også let at tilpasse pluginets indstillinger og generelt rimelig nemt at komme i gang med.

Fordele ved at bruge Stripe

Stripe er den foretrukne betalingsgateway for mange virksomheder, og det er ikke uden grund. De vigtigste fordele ved at bruge Stripe inkluderer:

  • Hurtig og nem opsætning
  • Sikker og pålidelig betalingsgateway
  • Gratis understøttelse, support og dokumentation
  • Intet månedligt abonnement

Stripe er et rigtig godt værktøj, hvis du skal i gang med at modtage online betaling med kreditkort. Der ligger en kæmpe fordel i, at modulet er gratis, og du kan derfor komme i gang på ganske kort tid. Med deres plugin kan du også nemt og hurtigt integrere det til din Woocommerce webshop, selv om du ikke har nogen erfaring med koder. Stripe tjener penge ved at tage en fastlagt procentsats af dine salg. Dermed har du først en udgift i det øjeblik, du også har et salg. Det er derfor en rigtig godt valg til nystartede virksomheder, da man slipper for høje månedlige udgifter. På den lange bane kan det dog give mening, at skifte til andre betalingsgateways som Quickpay og Bambora, som har månedlige gebyrer, men hvor prisen per transaktion er mindre.

Vær opmærksom på, at du med en Stripe løsning ikke kan tage imod det rene Dankort, da det udbydes af NETS. Det kræver derfor en aftale med dem og en integration med en gateway, der understøtter dette. Da Stripe ikke er dansk, har de ingen integration til Dankort. Dog kan man fortsat modtage betalinger med VISA/Dankort, som de fleste danskere også benytter.

Ligeledes kræver det en selvstændig opsætning af fx Mobile Pay betalinger, da det heller ikke er integreret i Stripe.

Hvis du vil lære mere om, hvordan du kan bruge Stripe på din hjemmeside, kan du besøge Stripes hjemmeside.

Stripe som betalingsløsning til Woocommerce

Relaterede indlæg

Den bedste WordPress builder? Prøv Elementor!

Den bedste WordPress builder? Prøv Elementor!

Elementor er et fedt værktøj til WordPress hjemmesider, og måske den bedste WordPress builder, hvilket jo i sidste ende er en subjektiv vurdering. Skab din perfekte hjemmeside uden kodning med en WordPress Builder WordPress Builders er værktøjer, der giver dig...

Plugin til medlemskaber i WordPress – MemberPress

Plugin til medlemskaber i WordPress – MemberPress

Memberpress er et plugin til WordPress, der gør det nemt at oprette og administrere medlemskaber på din hjemmeside. Det har en lang række funktioner, der giver dig mulighed for at oprette et medlem, som du derefter kan tildele forskellige rettigheder på din...

Forum til WordPress med BBpress

Forum til WordPress med BBpress

BBpress er et WordPress plugin, der kan bruges til at oprette et forum på din hjemmeside. BBpress er et gratis og open-source plugin til WordPress, som gør det nemt at integrere et forum på din hjemmeside. Med BBpress kan du oprette og administrere et forum på samme...