Vi får ofte spørgsmålet om, hvem der har det bedste webhotel til WordPress. Det er jo et svært spørgsmål, da der er mange gode udbydere på det danske marked, men vi har alligevel lige lavet en liste over dem, som vi synes, er bedst. Vi benytter selv nordicway som webhotel udbyder, og det er vi super godt tilfredse med. De leverer nogle hurtige servere, tilbyder en flink og hurtig support og måske vigtigst af alt tilbyder stabile servere med høj oppetid.
Når du skal vælge det bedste webhotel til WordPress, skal du kigge på en del parametre efter vores mening. Inden vi kigger på de enkelte webhotel udbydere, så vil vi lige tage et generelt kig på de funktioner, som har betydning for vores valg – og som du bør overveje, når du skal træffe din beslutning.
Det mest oplagte er naturligvis prisen. Det er vigtig for både virksomheder og private, når de skal vælge tjenester, og især dem med en tilbagevendende udgift. Der er mange webhoteller, der tilbyder en rigtig god introduktionspris, men hvor der er voldsomme stigninger til de efterfølgende år. Det er en meget almindelig praksis at tilbyde en indledende rabat, men nogle stigninger er mere rimelige end andre. Vi har set stigninger på 10-20 kroner, mens andre stiger flere hundrede kroner. Pas derfor på med at vælge på baggrund af en intropris og prioriter i stedet normalprisen, da det er den vigtigste parameter for din samlede udgifter over din hjemmesides levetid.
Prisen bør dog ikke være det største konkurrenceparameter, og da mange webhotel udbydere ligger ret tæt i pris, så vil vi heller ikke have det som primært fokus. Vi vil i stedet kigge lidt på de funktioner, som er vigtig, når man vælger det bedste webhotel til WordPress.
Det første parameter er SSL. Det er efterhånden helt standard at skulle have SSL på sin hjemmeside, da det er med til at øge sikkerheden på siden. Alligevel kan der være forskel på, om SSL certifikater er inkluderet prisen eller ej. Vær derfor sikker på, at du nemt, hurtigt og gratis kan tilføje SSL til din hjemmeside, når du vælger webhotel udbyder.
Et andet vigtigt parameter for os er backups. Undersøg hvor ofte webhotel udbyderen tager backup, hvor lang en periode, de opbevares, og om det er inkluderet i dit månedlige abonnement eller om det er et tilkøb. Vi mener, at backup er en basal funktion i et webhotel produkt, og derfor har vi det lidt stramt med, at nogle udbydere tilbyder det som et tilkøb. Det er også en vigtig ting at huske på, når du skal sammenligne prisen på webhoteller, så tjek lige op på, om backup er inkluderet.
Som et tredje punkt er vi glade for staging. Staging betyder, at man kan klone en side frem og tilbage fra et udviklingsmiljø til din online hjemmeside. Staging kan egentlig bruges til flere formål, men er særdeles god, hvis du har en side, som du gerne vil arbejde på, men uden risiko for at dine besøgende oplever fejl. Det er derfor en legeplads for udvikling af din side. Staging gør det nemt at kopiere hjemmesider frem og tilbage, hvilket er en ret tung proces, hvis det skal gøres manuelt. Vores anbefaling til et webhotel baseres derfor også på, at staging meget gerne må være inkluderet.
Hvad er et webhotel?
Et webhotel er en tjeneste, der giver dig mulighed for at oprette hjemmesider på internettet. Det fungerer som et hotel for din filer – deraf navnet “webhotel”.
Når du opretter en hjemmeside, skal den være hostet et sted, og det er her et webhotel kommer ind i billedet. Webhoteludbydere stiller serverplads og værktøjer til rådighed, så din hjemmeside kan blive fundet på internettet. De sørger også for alle de tekniske dele, der vedrører netværk, DNS, mail og lignende.
Et webhotel tilbyder normalt funktioner som email konti, databaser, backup-løsninger, sikkerhed og værktøjer til at administrere og opdatere din hjemmeside. Nogle webhoteller specialiserer sig i specifikke platforme eller teknologier som fx WordPress, hvilket vi også har fokus på i denne guide om det bedste webhotel til WordPress.
Når din hjemmeside er hostet på et webhotel, kan brugere få adgang til den ved at indtaste din domæneadresse i deres browser. På de fleste webhoteller kan du også både registrere og forny domæner.
Det var lidt generelt om, hvad et webhotel egentlig er. Lad os fortsætte til lidt mere konkrete bud og muligheder for at vælge det bedste webhotel til dig eller din virksomhed.
De bedste webhoteller til WordPress
Nok om funktioner, pris og teknik. Her er et konkret bud på, hvem vi synes er det bedste webhotel på markedet. Vi argumenterer naturligvis også for, hvorfor vores valg er faldet på danske nordicway.
Nordicway – vores anbefaling som det bedste webhotel til WordPress
Ikke overraskende falder valget også på dem, som vi selv benytter. Det er simpelthen et rigtig godt valg til både private og virksomheder. Her er nogle argumenter for, at vi synes, at de er det bedste valg.
- De tilbyder staging og det er inkluderet i deres pris
- De har daglig backup, der går 14 dage tilbage – uden merpris
- De tilbyder gratis SSL certifikater og dermed SSL
- De har en god intropris, men vi kigger på normalprisen på 29 DKK, som efter vores mening er ret billigt
- De har hurtige servere sammenlignet med andre, som vi har testet
- De har en fantastisk oppetid
- cPanel på dansk
- Energivenligt webhotel
nordicway er samtidig et dansk ejet firma, og de slår sig an på at tilbyde “Hosting på dansk”. Det kommer også til udtryk, da de bruger cPanel, der som udgangspunkt er på engelsk. Det er dog en af de eneste udbydere, der har taget sig tid til at få oversat stort set hele den del af kontrolpanelet. Det er simpelthen fedt med cPanel på dansk, og det må have taget en del til at gennemføre.
Dertil benytter vi deres staging funktion i stor stil. Det er en funktion, der hedder WP ToolKit, og det fungerer super godt. Det scanner selv efter WordPress installationer, og så snart den har identificeret WordPress, kan du oprette en klon af siden til enten et subdomæne eller en mappe. Det har i høj grad lettet vores arbejde med hjemmesiden og kan klart anbefales til andre. Funktionen kan endda også bruges, hvis man skal kopiere sin side til et andet domænenavn. Det kræver naturligvis, at det andet domænenavn også ligger ved nordicway.
De tilbyder deres webhotel til en god pris. 29 DKK om måneden er virkelig en god pris for et webhotel med så mange funktioner. De har eksisteret siden 2019, og har endnu ikke ændret på prisen i modsætning til fx Simply og one.com. De har over flere omgange justeret prisen både under corona og da energipriserne steg.
Vi ønsker også at tænke grønt, hvilket også havde en betydning for vores valg. nordicways servere bliver i høj grad drevet af vedvarende energikilder som fx vandkraft. Dermed kan man også have en ret god samvittighed, når man vælger nordicway som webhotel.
Vi sætter naturligvis også pris på stabile servere, og derfor er vi også glad for deres oppetid på 99.9%. Vi oplever, at de fleste udbydere skriver dette, men for første gang tror jeg faktisk på, at det er rigtigt hos nordicway. Vi oplever meget sjældent udfald, men da det er teknik må det også forventes, at det sker fra tid til anden. Vi mangler dog at opleve det 7, 9, 13.
Andre gode webhoteller til WordPress
Vi har tidligere gjort os erfaringer med Simply. Det er også blandt de bedste webhoteller til WordPress, men blandt andet på grund af prisen og deres manglende staging løb nordicway med vores anbefaling. Ønsker man ikke at bruge nordicway, så er Simply nok det bedste alternativ. De har et brugervenligt kontrolpanel med rigtig mange af de funktioner, som vi ellers efterspørger. Du får blandt andet gratis SSL certifikater, god support og backup er inkluderet i dit produkt. Du skal dog punge ud med lidt flere penge, hvis du vælger Simply.
Vil du gerne have lidt flere valgmuligheder, så kan du kigge nærmere på fx Dandomain eller one.com. Du kan også finde flere sammenligninger på fx www.webhotelsoversigt.dk. De har skrevet lidt mere om hver enkelt webhotel udbyder og listet priser og funktioner.
Skal du oprette en WordPress hjemmeside med en webshop? Læs i så fald også vores guide om Woocommerce.