Hvis du har en webshop, så kan det i nogle tilfælde være en fordel at kunderne kan skifte valuta, når de handler. Det er særligt brugbart, hvis dine besøgende kommer fra forskellige lande, hvor DKK valutaen ikke vil give mening.
I denne guide lister vi de 4 bedste plugins til at skifte valuta i Woocommerce.
YITH Multi Currency Switcher for WooCommerce
YITH Multi Currency Switcher for WooCommerce er et super plugin, der er designet til at hjælpe webshop ejere med at håndtere flere valutaer på en nem måde. Det er et godt værktøj til at tilbyde en mere personlig oplevelse for kunder fra forskellige steder i verden, og det understøtter en bred vifte af valutaer såsom dollars, euro, pund, DKK mm.
Med YITH Multi Currency Switcher har du kontrol over, hvilke valutaer der vises til dine kunder, og du kan endda indstille specifikke priser for hvert produkt i forskellige valutaer, hvis du ønsker det. Dette giver en super god fleksibilitet, som kan være afgørende for virksomheder, der sælger til udlandet.
En anden god funktion ved YITH Multi Currency Switcher er dens automatiske opdateringsfunktion. Pluginet henter automatisk de seneste valutakurser, så du altid kan være sikker på, at dine priser afspejler den aktuelle kurs. Du kan indstille opdateringsfrekvensen, hvilket betyder, at du kan bestemme, hvor ofte pluginet skal tjekke og opdatere valutakurser.
Pluginet tilbyder også muligheden for geolocation. Det betyder, at pluginet automatisk kan identificere en kundes placering og vise den passende valuta baseret på deres geografiske placering. Denne funktion kan være utrolig nyttig, da den giver en mere tilpasset oplevelse for dine kunder og kan bidrage til at øge konverteringsraten for din webshop.
En anden væsentlig funktion er den widget, der følger med. Den kan du placere i en sidebar eller lignende, så funktionen er nem tilgængelig for dine kunder. Ud over at vise prisen på en vare i en lokal valuta, så kan kunden også gennemføre sine køb fra start til slut i den givne valuta.
Endelig er YITH Multi Currency Switcher meget brugervenlig og let at opsætte. Selvom det tilbyder avancerede funktioner, er det designet med brugervenlighed i tankerne. Du kan nemt tilføje og fjerne valutaer, ændre valutakurser manuelt og indstille forskellige regler for forskellige valutaer i pluginets indstillinger.
Alt i alt er YITH Multi Currency Switcher en rigtig god løsning til at håndtere valutaskift i WooCommerce. Funktionerne og fleksibiliteten gør det til et uundværligt værktøj for webshops, der ønsker at ramme et globalt publikum.
Desuden er YITH Multi Currency Switcher kompatibelt med de fleste WordPress temaer og andre plugins, hvilket sikrer en nem integration på din shop. Pluginet er også godt dokumenteret, hvilket betyder, at du nemt kan finde gode artikler med svar på eventuelle udfordringer, du måtte støde på.
Vi har nævnt en del fordele, men det er ikke slut endnu. Pluginet kan nemlig også håndtere forskellige momssatser.
Pluginet er vurderet til 4.7/5 af andre kunder og fået 97% tilfredshed med deres support, hvilket også er baggrunden for, at det løber med vores anbefaling.
Pris: €89 første år (derefter €110/år)
WooCommerce Currency Switcher (WOOCS)
WooCommerce Currency Switcher (WOOCS) er ligeledes et værktøj, der gør det muligt for kunder at vælge og skifte mellem forskellige valutaer, mens de handler på din webshop.
WOOCS tilbyder en række funktioner, der hjælper med at forbedre brugeroplevelse på din webshop. For det første understøtter det et bredt udvalg af valutaer, hvilket betyder, at du kan nå en bred vifte af kunder fra forskellige dele af verden. Det gør din butik mere tilgængelig og brugervenlig for en global kundekreds.
En anden funktion er den automatiske valutakursopdatering. Pluginet kan hente de seneste valutakurser fra eksterne kilder, så de priser, dine kunder ser, altid er ajourført. Dette er en vigtig funktion, der sikrer at du ikke mister indtægt pga. en forkert kurs.
Derudover giver WOOCS dig mulighed for at indstille faste priser for dine produkter i forskellige valutaer. Det betyder, at du har fuld kontrol over dine priser, uanset valutakursudsving. Det er brugbart, hvis du ikke ønsker skæve kommatal i dine priser. Her vil man typisk fastsætte en lidt højere pris end den, som automatisk kan laves med en kursberegner.
WOOCS tilbyder også en geolocation-funktion, der gør det muligt at identificere en kundes placering og automatisk skifte til den lokale valuta. Det gør det dejligt nemt at være kunde i din webshop.
Derudover er WOOCS meget brugervenlig med et godt kontrolpanel i WordPress, der gør det nemt at konfigurere og administrere dine indstillinger. Du kan nemt tilføje og fjerne valutaer, justere valutakurser manuelt, og vælge, hvordan priser vises på din webshop.
WOOCS kommer også med en omfattende dokumentation og mulighed for support, hvilket sikrer, at du kommer godt i gang med pluginet.
Pris: $99/år
Currency Converter Widget – WooCommerce
Currency Converter Widget er et praktisk plugin fra WooCommerce, der tilføjer valutaomregningsfunktionalitet til din webshop. Pluginet er designet til at være simpelt og brugervenligt, hvilket gør det til et godt valg for dig, der ønsker at tilbyde forskellig valutaer til kunder fra forskellige lande.
En af de nøglefunktioner, der gør Currency Converter Widget så god, er integrationen med Open Exchange Rates API. Det sikrer, at alle valutakonverteringer er nøjagtige og opdateres i realtid, så priserne vises korrekt i deres lokale valuta.
En anden fordel ved Currency Converter Widget er de mange muligheder. Det er muligt at vælge, hvilke valutaer der vises i din widget, hvilket giver dig fuld kontrol over, hvilke valutaer dine kunder kan vælge mellem.
Desuden er det designet til at være let at implementere på alle sider med Woocommerce. Da det er en widget, kan den let tilføjes til widget-område på din hjemmeside. Vær opmærksom på, at forskellige temaer har forskellige widget områder. Kunder kan derefter nemt bruge dropdown-menuen i widget’en til at skifte mellem de tilgængelige valutaer.
Dette er en lidt mere simpel løsning end de to ovenstående plugins, men er et fint alternativ, hvis du har et oplagt widget område.
Pris: $49/år
Multi Currency for WooCommerce – VillaTheme
Multi Currency for WooCommerce er et plugin udviklet af VillaTheme, som ligeledes giver mulighed for at skifte valuta på din Woocommerce webshop. Dette plugin gør det muligt for dine kunder at shoppe i deres foretrukne valuta, hvilket typisk vil konvertere bedre. Det medfører en del gener, hvis en britte skal konvertere en DKK pris til Pund manuelt, så denne funktion vil ofte medføre en bedre konvertering.
En af de bedste funktioner ved Multi Currency for WooCommerce er understøttelsen af over 100 valutaer. Her kan du tilgå særlige niche-markeder og generelt målrette din side til kunder fra mange forskellige lande. For at sikre nøjagtigheden af valutakurserne, kan pluginet hente de seneste kurser fra tre forskellige børser, og du har fuld kontrol over opdateringsfrekvensen.
En anden funktion er pluginets evne til at identificere en kundes placering og automatisk skifte til den lokale valuta. Den såkaldte geolocation, som også er nævnt tidligere.
Multi Currency for WooCommerce tilbyder også avancerede indstillinger for at afrunde priser, så de står pænt på din webshop samt skjule bestemte valutaer baseret på brugerens placering. Derudover giver det dig mulighed for at indstille faste priser for dine produkter i forskellige valutaer, uafhængigt af de aktuelle valutakurser.
Pris: $22
Anbefaling
Vores anbefaling er at benytte YITH Multi Currency Switcher for WooCommerce. Det er et plugin med super mange funktioner og integrationen plejer at fungere super godt. Klik på knappen nedenfor, hvis du er klar til at tilbyde denne super fede funktion på din webshop.